Hvad er Web 3?

Hvad er Web 3?

Web 3.0 (også kendt som Web3) er den næste generation af internetteknologi, som i høj grad afhænger af maskinlæring, AI og blockchain-teknologi. Gavin Wood, opfinderen af Polkadot og medstifter af Ethereum, opfandt udtrykket. Web 3.0 vil give folk større kontrol over deres onlinedata, mens Web 2.0 fokuserer på brugerskabt indhold, der er gemt på centraliserede websteder.

Målet med bevægelsen er at skabe åbne, netværksbaserede, intelligente websteder og onlineapplikationer med forbedret maskinbaseret datafangst. Decentralisering og digitale økonomier er særligt vigtige i Web 3.0, fordi de gør det muligt at tildele pengeværdi til det materiale, der genereres på internettet. Det er også vigtigt at erkende, at Web 3.0 er en flydende idé. Der findes ikke én definition, og det kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker.

Hvordan fungerer Web 3?

Web 3 har til formål at levere personlig og relevant information hurtigere ved hjælp af AI og avancerede maskinlæringsteknikker. Smartere søgemaskiner og fremskridt inden for Big Data-analyser vil gøre det muligt for robotter at forstå og foreslå oplysninger intuitivt. Web 3 vil også lægge vægt på indholdsbrugernes ejerskab og støtte til en tilgængelig digital økonomi.

Websteder viser i dag primært statisk information eller brugergenereret indhold, f.eks. fora eller sociale medier. Dette gør det muligt at udsende data til offentligheden, men det tager ikke højde for bestemte brugeres behov. Oplysningerne på et websted bør være skræddersyet til den enkelte bruger, svarende til dynamikken i den virkelige menneskelige kontakt i den virkelige verden. Når disse oplysninger offentliggøres offentligt, mister folk ejerskab og kontrol.

En anden nøgleperson i Web 3.0-konceptet er datalog Tim Berners-Lee, opfinderen af World Wide Web. Han fremlagde sin idé om fremtidens web i 1999:

Jeg har en drøm for internettet [hvor computere] bliver i stand til at analysere alle data på nettet - indhold, links og transaktioner mellem mennesker og computere. Et "semantisk web", som gør dette muligt, er endnu ikke opstået, men når det sker, vil de daglige mekanismer i handel, bureaukrati og vores dagligdag blive håndteret af maskiner, der taler med maskiner.

Berners-Lee's vision er siden blevet kombineret med Gavin Wood's budskab. Her vil et hav af decentraliseret information være tilgængeligt for websteder og applikationer. De vil forstå og bruge disse data meningsfuldt sammen med individuelle brugere. Blockchain fungerer som en løsning til at forvalte denne online identitet, data og ejerskab på en retfærdig måde. 

En kort historie om udviklingen af internettet

Web 3.0 vil blive født ud af en naturlig udvikling af ældre generationers webværktøjer kombineret med banebrydende teknologier som AI og blockchain, samt sammenkoblingen mellem brugerne og den stigende brug af internettet. Internet 3.0 er tilsyneladende en opgradering af sine forløbere: web 1.0 og 2.0.

Web 1.0 (1989-2005)
Web 1.0, også kaldet det statiske web, var det første og mest pålidelige internet i 1990'erne, selv om det kun gav adgang til begrænsede oplysninger med lidt eller ingen brugerinteraktion. Dengang var det ikke muligt at oprette brugersider eller endda at kommentere artikler.

Web 1.0 havde ingen algoritmer til at sortere internetsiderne, hvilket gjorde det ekstremt svært for brugerne at finde relevante oplysninger. Det var ganske enkelt som en ensrettet motorvej med en smal sti, hvor indhold blev skabt af nogle få udvalgte, og hvor oplysningerne hovedsagelig kom fra kataloger.

Web 2.0 (2005-nutid)
Det sociale web, eller Web 2.0, gjorde internettet meget mere interaktivt takket være fremskridt inden for webteknologier som Javascript, HTML5, CSS3 osv., som gjorde det muligt for startups at opbygge interaktive webplatforme som YouTube, Facebook, Wikipedia og mange flere.

Dette banede vejen for både sociale netværk og produktion af brugergenereret indhold, da data nu kan distribueres og deles mellem forskellige platforme og applikationer.

Værktøjerne i denne internetæra blev udviklet af en række webinnovatorer som den førnævnte Jeffrey Zeldman.

Web 3.0 (endnu ikke på vej)
Web 3.0 er den næste fase i webudviklingen, som vil gøre internettet mere intelligent eller behandle oplysninger med næsten menneskelignende intelligens ved hjælp af AI-systemer, der kan køre intelligente programmer for at hjælpe brugerne.

Tim Berners-Lee har sagt, at det semantiske web skal "automatisk" fungere som grænseflade til systemer, mennesker og husholdningsapparater. Indholdsskabelse og beslutningsprocesser vil således involvere både mennesker og maskiner. Dette vil gøre det muligt at skabe og distribuere intelligent indhold, der er meget skræddersyet, direkte til alle internetforbrugere. 

Du kan se de vigtigste forskelle mellem Web 1.0, 2.0 og 3.0 i et overblik i tabellen nedenfor:

Nøglefunktioner i Web 3.0

Web 3.0 er stadig langt fra at være helt indført, men de centrale begreber er for det meste allerede defineret. De fire emner nedenfor er ofte nævnt som de vigtigste aspekter af Web 3.0's fremtid.

• Semantisk opsætning
  Maskiners evne til at forstå de oplysninger og det indhold, som mennesker genererer, er blevet bedre gennem tiden. På trods heraf er der stadig et stort stykke arbejde at gøre for at skabe en problemfri oplevelse, hvor semantikken er fuldstændig forstået. F.eks. kan udtrykket "dårlig" bruges i visse sammenhænge i stedet for "god". Det kan være en stor udfordring for en maskine at forstå, hvad der bliver sagt. På den anden side er AI takket være Big Data og den øgede tilgængelighed af materiale at analysere begyndt at få bedre fat i det, vi skriver på internettet, og er i stand til at vise det på en intuitiv måde.
• Blockchain og kryptovalutaer
  Den fremtid, som Gavin-Web3 Wood's forestiller sig, omfatter afgørende komponenter som dataejerskab, online økonomi og decentralisering. Blockchain-teknologien tilbyder en gennemprøvet metode til at nå mange af disse mål, som vil blive diskuteret nærmere senere i denne lektion. Et væsentligt gennembrud, der er velegnet til Web 3.0, er muligheden for, at alle kan tokenisere aktiver, placere oplysninger på en distribueret hovedbog og skabe en digital identitet.
• 3D-visualisering og interaktionspræsentation
  For at sige det mere enkelt, vil webben ændre sig markant i udseende. Der sker allerede nu et skift i retning af 3D-verdener, hvoraf nogle endda involverer virtual reality. Metaverdenen er et af de områder, der er førende inden for udviklingen af disse oplevelser, og vi er allerede vant til at interagere med andre mennesker via 3D-videospil. Inden for områderne brugergrænseflade (UI) og brugeroplevelse (UX) stræber begge efter at gøre det lettere for folk at forstå de oplysninger, der præsenteres for dem på nettet.
• Kunstig intelligens
  Brugen af kunstig intelligens er afgørende for at kunne omdanne menneskeskabt materiale til data, der kan læses af maskiner. Konceptet med kundesupportrobotter er ikke nyt for os, men dette er blot begyndelsen på det, der kommer til at ske. Kunstig intelligens er i stand til både at vise os data og sortere dem, hvilket gør den til et alsidigt værktøj til Web 3.0. Det bedste er, at AI vil lære og forbedre sig selv, hvilket vil reducere den mængde arbejde, der kræves for fremtidig menneskelig udvikling.

Hvad gør Web 3.0 bedre end sine forgængere?

Kombinationen af Web 3.0's nøglefunktioner vil i teorien føre til en række fordele. Glem ikke, at disse vil alle afhænge af den underliggende teknologis succes:

• Intet centralt kontrolpunkt - Da mellemmænd ikke længere er med i ligningen, vil de ikke længere kontrollere brugerdata. Denne frihed reducerer risikoen for censur fra regeringer eller virksomheder og mindsker effektiviteten af DoS (Denial-of-Service)-angreb.
• Øget informationsforbindelse - Efterhånden som flere produkter bliver forbundet til internettet, giver større datasæt algoritmerne flere oplysninger at analysere. Dette kan hjælpe dem med at levere mere præcise oplysninger, der imødekommer den enkelte brugers specifikke behov.
• Mere effektiv browsing - Når man bruger søgemaskiner, har det nogle gange været en udfordring at finde de bedste resultater. De er imidlertid blevet bedre til at finde semantisk relevante resultater baseret på søgekontekst og metadata i årenes løb. Dette resulterer i en mere bekvem oplevelse af websurfing, som kan hjælpe alle med at finde præcis de oplysninger, de har brug for, uden besvær.
• Forbedret reklame og markedsføring - Ingen kan lide at blive bombarderet med online-reklamer. Men hvis annoncerne er relevante for dine behov, kan de være nyttige i stedet for at være irriterende. Web 3.0 har til formål at forbedre reklamer ved at udnytte smartere AI-systemer og målrette specifikke målgrupper på grundlag af forbrugerdata.
• Bedre kundesupport - Kundeservice er afgørende for en gnidningsløs brugeroplevelse for websteder og webapplikationer. På grund af de enorme omkostninger kæmper mange webtjenester, der får succes, dog med at skalere deres kundeserviceaktiviteter. Ved hjælp af mere intelligente chatbots, der kan tale med flere kunder samtidig, kan brugerne få en overlegen oplevelse, når de har med supportagenter at gøre.

Hvordan passer krypto ind i Web 3.0?

Blockchain og krypto har et stort potentiale, når det gælder web 3.0. Decentraliserede netværk skaber med succes incitamenter til mere ansvarlig dataejerskab, styring og indholdsskabelse. Nogle af de mest relevante aspekter for Web 3.0 er bl.a:

• Digitale krypto-tegnebøger - Alle kan oprette en tegnebog, som giver dig mulighed for at foretage transaktioner og fungerer som en digital identitet. Det er ikke nødvendigt at gemme dine oplysninger eller oprette en konto hos en centraliseret tjenesteudbyder. Du har fuld kontrol over din wallet, og ofte kan den samme wallet bruges på tværs af flere blockchains.
• Decentralisering - Den gennemsigtige spredning af information og magt på tværs af en stor samling mennesker er enkel med blockchain. Dette står i modsætning til Web 2.0, hvor store teknologigigiganter dominerer store områder af vores online liv.
• Digitale økonomier - Muligheden for at eje data på en blockchain og bruge decentraliserede transaktioner skaber nye digitale økonomier. Disse giver os mulighed for nemt at værdsætte og handle online varer, tjenester og indhold uden behov for bank- eller personlige oplysninger. Denne åbenhed er med til at forbedre adgangen til finansielle tjenester og giver brugerne mulighed for at begynde at tjene penge.
• Interoperabilitet - On-chain DApps og data bliver i stigende grad mere kompatible. Blockchain'er bygget ved hjælp af Ethereum Virtuel maskine kan nemt støtte hinandens DApps, tegnebøger og token'er. Dette er med til at forbedre den allestedsnærværelse, der er nødvendig for en forbundet web 3.0-oplevelse.

Web 3.0-anvendelsestilfælde

Et fælles krav til en Web 3.0-applikation er evnen til at fordøje store mængder information og omdanne den til faktuel viden og nyttige handlinger for brugerne. Når det er sagt, er disse applikationer stadig på et tidligt stadie, hvilket betyder, at de har meget plads til forbedringer og er langt fra, hvordan Web 3.0-applikationer potentielt kunne fungere.

Selv om Web 3.0 stadig er under udvikling, har vi nogle eksempler, som allerede er i brug i dag:

Virtuelle assistenter Siri og Alexa
Både Apples Siri og Amazons Alexa tilbyder virtuelle assistenter, der tjekker mange af Web 3.0-kasserne. AI og behandling af naturligt sprog hjælper begge tjenester med at forstå menneskelige stemmekommandoer bedre. Jo mere folk bruger Siri og Alexa, jo mere forbedrer deres AI deres anbefalinger og interaktioner. Det gør det til et perfekt eksempel på en semantisk intelligent webapp, der hører hjemme i Web 3.0-verdenen.

I årenes løb er Apples stemmestyrede AI-assistent blevet mere intelligent og har udvidet sine evner siden den første gang, den blev vist i iPhone 4S-modellen. Siri bruger talegenkendelse sammen med kunstig intelligens til at kunne udføre komplekse og personlige kommandoer.

I dag kan Siri og andre AI-assistenter som Amazons Alexa og Samsungs Bixby forstå forespørgsler som "hvor er den nærmeste burgerbar" eller "book en aftale med Sasha Marshall kl. 8.00 i morgen tidlig" og straks komme med den rette information eller handling.

Wolfram Alpha
Wolfram Alpha er en "computational knowledge engine", der besvarer dine spørgsmål direkte ved hjælp af beregning i modsætning til at give dig en liste over websider, som søgemaskiner gør. Hvis du vil have en praktisk sammenligning, kan du søge på "england vs brazil" på både Wolfram Alpha og Google og se forskellen.

Google viser resultaterne for VM i fodbold, selv om du ikke har angivet "fodbold" som søgeord, da det er den mest populære søgning. Alpha ville derimod give dig en detaljeret sammenligning af de to lande, som du bad om. Det er den afgørende forskel mellem Web 2.0 og 3.0.

Tilsluttede intelligente hjem
Et centralt træk ved Web 3.0 er allestedsnærværelse. Det betyder, at vi kan få adgang til vores data og onlinetjenester på tværs af flere enheder. Systemer, der styrer dit hjemmets opvarmning, aircondition og andre forsyningsvirksomheder, kan nu gøre det på en intelligent og forbundet måde. Dit smarte hjem kan fortælle, hvornår du forlader og ankommer, og hvor varmt eller koldt du kan lide dit hus. Det kan bruge disse oplysninger og meget mere til at skabe en personlig oplevelse. Du kan derefter få adgang til denne tjeneste fra din telefon eller andre online-enheder, uanset hvor du befinder dig.

Afsluttende tanker

Internettets udvikling har været en lang rejse, og den vil helt sikkert fortsætte i retning af yderligere iterationer. Det nye internet vil give en mere personlig og skræddersyet surfingoplevelse, en smartere og mere menneskelignende søgehjælper og andre decentrale fordele, som skal bidrage til at skabe et mere egalitært online. Dette vil blive opnået ved at gøre det muligt for hver enkelt bruger at blive suveræn over sine data og give en rigere helhedsoplevelse som følge af de mange forbedringer, der vil blive gennemført, når først det er på plads.

Når Web 3.0 rammer, hvilket er svært at forestille sig, når man tænker på, hvor meget smarte gadgets allerede har ændret vores adfærdsmønstre, vil internettet blive eksponentielt mere integreret i vores hverdag.

Næsten alle dagens normalt offline maskiner, fra husholdningsapparater som ovne, støvsugere og køleskabe til alle transportformer, vil blive en del af IoT-økonomien og interagere med dens autonome servere og decentraliserede applikationer (DApps), hvilket vil fremme nye digitale områder som blockchain og digitale aktiver, der kan skabe et væld af nye teknologiske "mirakler" for det 21. århundrede.