Automatiserede market makere: beregn hvad et bytte giver
En automatiseret market maker bruger en prisregel og tilgængelig likviditet til at bytte aktiver. Den lover ikke seneste markedspris for hvert token i ordren. Lær hvorfor et større bytte ændrer sin egen pris, og hvordan du kontrollerer tilbuddet.
Din opgave: beregn et enkelt bytte, skeln mellem prispåvirkning og slippage, og kontrollér minimumsbeløbet.
Et bytte ændrer puljen, du handler mod
Før: 1.000 A + 1.000 B
I denne tænkte gebyrfri pulje med konstant produkt er x × y = 1.000.000. Den første marginalpris er 1 B pr. A. A og B er eksempeltokens, ikke anbefalinger.
Bytte: tilføj 100 A
A-reserven stiger til 1.100. For at bevare produktet bliver B-reserven 1.000.000 ÷ 1.100 = 909,09. Den handlende modtager forskellen: cirka 90,91 B.
Efter: en anden pris
Gennemsnitlig udførelse er 0,9091 B pr. A. Den nye marginalpris er cirka 0,8264 B pr. A. Ingen af dem er oprindelige 1 til 1. Større bytter i forhold til dybden flytter prisen mere.
Gennemgang: brug modellen til at kontrollere tilbuddet
Identificér ruten
Kontrollér netværk, tokenkontrakter og routerens puljer. En handel kan passere flere puljer eller deles mellem ruter. Ikke alle DEX’er bruger AMM, og ikke alle AMM’er bruger denne formel.
Læs de faktiske omkostninger
Sammenlign input, forventet output, gebyrer, prispåvirkning og netværkspris. Ved 0,3 % inputgebyr indgår kun 99,7 A i eksemplets prisberegning, hvilket giver cirka 90,66 B. De faktiske gebyrer afhænger af pulje og version.
Sæt en meningsfuld grænse
Læs minimum modtaget og eventuel transaktionsfrist. Slippagetolerance tillader afvigelse fra tilbuddet; den fjerner ikke den indregnede prispåvirkning. Kontrollér tilladelser separat og afvis uventede wallet-anmodninger.
Regneeksempel: output er ændringen i reserver
For input Δx er gebyrfrit output y − k ÷ (x + Δx). 90,91 B er cirka 9,09 % under de 100 B ved en fast 1-til-1-pris. Det er handlens egen prispåvirkning. Slippage er forskellen mellem tilbud og faktisk udførelse. k begrænser reserveproduktet, ikke puljens dollarværdi; indbetalinger, udbetalinger og tilbageholdte gebyrer kan ændre det.
Tre genveje, der giver et forkert svar
At bruge samlet TVL som dybde
Koncentreret likviditet virker i prisintervaller: stor TVL kan omfatte inaktive positioner. Vægtede puljer og puljer med stabile aktiver bruger andre kurver. Brug det aktuelle eksekverbare tilbud, ikke denne formel til alle puljer.
At øge tolerancen for at rette en dårlig pris
Større tolerance tillader et dårligere resultat; den forbedrer ikke likviditeten. Sammenlign en anden rute eller et mindre beløb inklusive alle gebyrer. Opdeling gennem en uændret pulje fjerner ikke automatisk den samlede påvirkning.
At tro arbitrage garanterer rimelige priser
Handlende kan udnytte prisforskelle og føre puljepriser tættere på andre markeder. Det er et incitament, ingen garanti. Tynd likviditet, gebyrer, forsinkelser og transaktionsrækkefølge kan forringe tilbuddet eller udsætte det for MEV.
Øvelse: øg ordrestørrelsen
Nulstil den gebyrfri pulje til 1.000 A og 1.000 B. Byt 250 A. Hvor meget B får du, hvad er gennemsnittet i B pr. A, og hvilket minimum giver 1 % tolerance på tilbuddet?
Vis forklaringen
Ny B-reserve: 1.000.000 ÷ 1.250 = 800. Output: 200 B. Gennemsnit: 200 ÷ 250 = 0,8 B pr. A. Med 1 % tolerance bliver minimum 198 B. Forskellen på 20 % fra den første spotpris findes allerede før tolerancen.
